Pumpebruger

Det er underligt men også ubeskrivelig dejligt at rende rundt med denne lille maskine der hjælper mig til at få min insulin.

Før , faktisk for snart 14 dage siden sagde jeg endeligt farvel til min pen, det har været en svær opstart som diabetiker, men jeg lærte og acceptere at dette nu er mit liv, man kan kalde det et tvangs ægteskab 🙂 Men det begyndte sidste år og gå lidt ned at bakke med at få styr på mine boldsukre og jeg var , som lægen sagde “50% egnet til pumpe”.

Jeg havde instillingen til det, jeg var godt træt af den dumme pen, derhjemme var der ingenting , jeg tog min insulin som jeg skulle men var jeg ude , haha , jeps så blev ikke taget insulin , hvilket betød jeg for det meste slet ikke havde noget insulin i kroppen. Mine blodsukre svingede og mit humør svingede, det gik ud over dem jeg bor med og det er ikke smart.

Men i starten af dette år, fik jeg endelig lov til at blive skrevet på ventelisten til pumpe, min læge kontaktede pumpeteamet på mit sygehus/ambolatoriet hvor jeg er tilknyttet , og jeg fik den “obligatoriske” pumpe snak.

En snak , hvor man snakker med en af pumpe sygeplejerskerne (i dette tilfælde også min egen sygeplejerske) omkring hvilke pumper der er på markedet og hvilke de som sygehus kan tilbyde.

Nå men månederne går og jeg skal ind til min Diætist den 30 juni, her får jeg så den glade nyhed om at jeg er kommet på holdet i uge 36 til at få en pumpe 😀 Glæden ville ingen ende tage .

Jeg var både nervøs og monster glad fordi nu skulle jeg endelig have den pumpe jeg havde hørt så meget godt om 🙂 Nu kunne jeg så bare vente sommeren over også skulle jeg en uge på “pumpeskole”.

Pumpeskolen er hvor, i dette tilfælde 4 diabetiker bliver fuldt af 2 pumpesugeplejersker hele ugen, der bliver noteret blodsukker og insulin ind i et skema , udfra vores arbejdspapir hvor vi har skrevet ned hvad vi spiste og hvor mange kulhydrater der var i måltidet, hvis de så kan se man måske har lidt for høje blodsukre bliver der stillet lidt på pumpen.

Ja det blev lidt teknisk og sikkert ikke helt forståeligt 🙂 vi alle 4 var også godt trætte hver dag når vi var i skole fra 9 til 15:30 😀

Men det var en skøn uge, lærte 3 nye mennesker at kende , som var absolut skønne og være sammen med, og jeg har fået mig en ny bedste ven (pumpen) så mit tvangsægteskab med diabetesen er blevet lidt mere et normalt ægteskab 🙂