Pen no more

Den 30 Juni 2013 fortalte min diætist på ambulatoriet , nu skulle jeg have pumpe den 2 september ! vildt ! endelig efter godt et halvt års venten efter jeg fik afvide jeg var skrevet op skulle jeg endelig ha insulin pumpe….

En insulin pumpe er en slags kunstig bugspytkirtel , den sidder bare udenpå kroppen er koblet til med en slange og en kanyle inde under huden på mig…

Den kan næsten tænke selv og så alligevel ikke.

Den er installeret efter mine behov, hvordan jeg reagere på mad , eller jeg tæller kulhydraterne i maden, og den går jeg konstant har en lille dosis insulin i kroppen i forhold til da jeg var på pen hvor at når kroppen havde brugt insulinen jeg havde skudt ind var der bare ikke mere .

Den kan endda tænke selv hvis jeg indtaster hvordan mit blodsukker ligger og hvor meget KH (Kulhydrater) jeg skal til og ha , så tjekker den hvor meget aktivt insulin jeg har i kroppen og regner ud ifølge min følsomhed og sådan hvor meget insulin jeg skal have , men i sidste ende er det mig der skal bestemme om jeg nu mener at det den forslår er rimeligt 🙂

Alle de ting der kommer til at forandre sig nu , når man skal ha pumpe, jeg skal ikke stikke mig 5 gange om dagen både i lår og mave, jeg kan nøjes med et enkelt stik i maven hver 3-4 dag …

Jeg har SÅ mange tanker og spørgsmål som jeg glæder mig til at få besvaret 😀

Ved godt indlægget er efter den 2 september , men dagene er gået rimelig hurtige efter jeg fik både beskeden og senere brevet omkring at jeg skulle ha pumpe og i “pumpeskole”