Diabetes

Ja, her vil jeg skrive lidt om min sygdom

Jeg har haft Diabetes siden 25 Oktober 2011, selvom jeg sådan først blev diagnosieret den 26 oktober , så det er snart 2 år siden jeg første gang lærte denne nye verden at kende, men 6 mdr før den dato begyndte symptomerne på sukkersygen. Som jeg ignorerede eller skød det hen, da jeg normalt ikke går til læge medmindre det er virkelig alvorligt.

Diabetes type 1 , er en sygdom , hvor ens imunforsvar er gået ind og angrebet ens bugspytkirtel som producere insulin , som gør at du kan spise masser af sukker fx, insulinen går nemlig ind og fjerner det fra blodet igen.

Hvis din bugspytkirtel ikke virker , som min, bliver der ikke fjernet sukker i mit blod, og min krop går derfor så hen og tærre på mine fedt og muskel depoter , som omdannes til syre , der lægger sig i maven, jeg får så mavesyre , og hvis det ikke behandles der, begynder maven at udskille syren gennem lungerne, og man hyperventilere. Her er det , at det nu er en syreforgiftning , og uden behandling kan man dø af det , fordi kroppen nu begynder langsomt at lukke ned og du begynder at lugte af acetone ud af munden (nej ikke særlig behageligt) men bliver du behandlet og er man velreguleret i sin sukkersyge (tager sit insulin som man skal og spiser sundt og motionere godt) kan du leve et langt liv , ligesom et almindelig menneske.

Så udaf til virker jeg som et hvert andet menneske, men hver morgen og aften stikker jeg mig i låret, med noget langsomtvirkende basal insulin som virker over hele dagen og hver gang jeg skal spise noget der har mere end 10 gram kulhydrat i mig, skal jeg tage insulin.

Og ja Insulin er et hormon , som kroppen laver, som jeg jo så mangler.

nu er det efterhånden to år siden, og det er sunket ind at dette er en sygdom jeg skal have selskab med resten af livet, og sådan er det bare, men jeg ville ikke acceptere det til at begynde med og har da også været til en special psykolog , der har speciale indenfor diabetes.

puha, det blev et langt indlæg, men det er også meget rart og kunne bruge en blog til et slags terapi 🙂