Brand bekæmpelse

Bryllup

DSC00105

Desværre ikke mit eget , men var så heldig at blive inviteret med til min venindes bryllup her lørdag den 16 august , hvor de samtidig skulle døbe deres skønne datter Simone, som jeg fik æren af at være fadder til sammen med 3 andre og en gudfar 🙂 Var ved at revne af stolthed over at have fået lov til det, det betyder virkelig meget for mig og betyder også at jeg ved jeg virkelig er værdsat hos min veninde og hendes mand.

Men vi havde en super skøn dag, dog begyndte det med jeg troede vi skulle være der kl 13 , så vi var allerede ude ved kirken kl 12.30 , men efter en hurtig sms til gommen , viste det sig det først var kl 14, så var det godt kæresten, min datter og jeg selv havde underholdning med så der sad vi på rad og række og gamede på mobil og nintendo 😀

Men klokken blev endelig 14 og gommen og gæsterne kom til kirken, og sikke nervøs den mand var 🙂 men kan jeg godt forstå eftersom han skulle giftes med kvinden i sit liv. Bruden var lige så nervøs som gommen, men det er der da heller ikke noget og sige til.

Alt forløb som det skulle, da vi skulle synge den sidste salme inden vielse og dåb var overstået sang Simone med (dåbsbarnet) , eller hun brummet med.

Efter kirken kom vi ned i forsamlingshuset, og fik en velkomst kage og en drink. Mens vi jo ventede på brudeparret der jo traditionen tro skulle have taget bryllupsbilleder. Og sikke mange gaver de havde fået, trods det ikke var mere end en 20 gæster , men hver havde jo to gaver med , en til brudeparret og en til dåbsbarnet.

Maden var bare lækker, vi fik laks med noget salat til og dressing til forret. Hovedretten var to hvis ikke det var tre slags kød, med kartofler og sovs mener jeg der var. Desserten var en chokolade trøffel kage, med frugt og en rabarber kompot med vanijle creme ovenpå.

Der blev danset brudevals , klippet gommens sokker , klippet brudens slør, selvom det var lidt syn fordi det var så pænt. Og der blev spist bryllups kage. Før vi omkring midnat tog bussen hjem, trætte med glade fordi vi måtte dele deres dag med dem.

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Brand bekæmpelse