Quiet Please....

Blåbog: 20 Spørgsmål til Professor…

Cathrine Autzen

Denne skønne pige, har jeg lært lidt om gennem social mediet Twitter, hvor hun har huseret i lang tid, og er endda blevet gode venner med Gizmo. Så hendes indlæg på bloggen er både om hende selv, hendes søde katte og når hende og Gizmo har lavet noget ballade sammen, enjoy.

2014-05-30 08.24.55

Link til blog Tiiner

1. Hvor er du født og opvokset henne?

Jeg blev født på Silkeborg hospital i 1992. Har hele mit liv boet tæt på/i Silkeborg indtil jeg flyttede til Faaborg for 8 måneder siden. Mine forældre have 2 huse, ca 1 km fra hinanden, indtil jeg blev 11. Vi boede lidt begge steder, de var begge ude i skoven, så var brugte mange somre på at fange frøer, sommerfugle, skovture med min søster mm. Vi have 6 Hektar som vi kunne lege på, så det var virkelig fedt.

2. Skete der noget specielt det år du blev født?

Det eneste jeg ved er at Danmark vandt EM i 1992. Ellers skete der ikke særlig meget for Danmark det år tror jeg. Jeg kan ikke så godt huske det 😉

3. Hvilke 3 ting ville du tage med på en øde ø?

Jeg vil som det første tage mine katte med hvis jeg kan få dem ind under “ting”. Dem vil jeg ikke undvære for noget som helst i hele verdenen. Så de skal med mig lige meget hvor jeg tager hen 😉 Min computer (med internet) kan jeg heller ikke undvære. Tror jeg kan  få skrevet ret mange gode indlæg sådan et sted. Vil slet ikke kunne leve uden twitter og facebook heller, bliver jo nød til at komme i kontakt med alle mine dejlige venner. Sidst men ikke mindst, cola. Åh, at nyde en iskold cola på sådan en strand, der findes ikke noget bedre. 

4. Ynglings blomst?

Min ynglings blomst er Liljekonvaller. Jeg elsker dem virkelig, de er så søde, små og feminine. Min ynglingsduft kommer dog fra syrener, men den smukkeste blomst er uden tvivl liljekonvaller!

5. Er du til kirkebryllup eller borgerlig vielse på rådhuset?

Helt klart kirkebryllup. Jeg vil så gerne have en sød lyserød kjole på til mit bryllup, og der skal være masser af venner og familie, blomster i hvide og lyserøde farver, en lækker hestevogn osv. Jeg vil rigtig gerne have det hele, og helst et stort bryllup. Det er meget mere mig. 

6. Hvem inspirere dig her i livet?

Mig selv. Når jeg kigger på mig selv, og ser hvad jeg har opnået med mit liv, og hvad jeg har kunne klarer, de ting jeg har skulle igennem, så er jeg stolt og ser op til mig selv. For jeg er den eneste person jeg faktisk rigtig kan stole på. 

7. Er der en bestemt person du godt kunne tænke dig at møde (lige meget hvem)?

Linse kessler! Jeg syntes hun er et fantastisk menneske og hun er måske en jeg ser en anelse op til. Hun er sej fordi hun har de meninger og holdninger hun har, som jeg er meget enig i. Hun er virkelig hundeglad (jeg er katteglad), hun siger tingene som de er og er ikke sart, og det jeg nemlig heller ikke. 

8. Hvad har du endnu ikke fået gjord som du godt kunne tænke dig?

Der er ikke som sådan noget jeg ikke har fået gjort endnu som jeg gerne vil. Det skulle da være sådan noget med at besøge bestemte steder, møde nogle nye mennesker osv. Men jeg har ikke så travlt 🙂

9. Hvad er dine mål med bloggen?

Jeg elsker at blogge og jeg har blogget i 8-9 år. Jeg håber ikke på at blive “kendt” som i virkelig kendt men det vil ikke gøre noget hvis det en dag blev en del af mit arbejde. Lige nu er det en Hobby som jeg virkelig elsker. Vil ikke kalde det et arbejde, da det ikke er noget jeg tjener på som sådan. Men det er lækkert at man kommer til at møde nye mennesker gennem ens blog og håber da på at det også sker i fremtiden.

10. Kendetegn?

Min søster siger at mit kendetegn er at jeg er lille. For jeg er kun 159 cm høj. Jeg smiler også utrolig meget og så elsker jeg lyserød, så jeg har altid et eller andet lyserødt på mig, på en eller anden måde. Jeg har også altid 2 ringe på, en på hver hånd. 

11. Kælenavne?

Jeg har ét, som har fulgt mig næsten hele livet. Tiiner.

12. Årets bommert?

Haha, der er fandme mange. Det må nok være den dag hvor jeg var hjemme hos GiZmo og jeg stod ude i køkkenet og kiggede ud af vinduet hvor der stod en mand (havde ikke set at vinduet stod åben) så jeg råbte bare ind til GiZmo “Det er en mand med skæg”, og så gloede manden der stod dernede, og jeg gemte mig. Det var så pinligt. 

13. Ynglingsfarve?

Lyserød. Har det altid været og vil  det alle dage være.

14. Hvor er du om 10 år?

Jeg ved det ikke. Jeg håber da på at jeg har fundet prinsen i mit liv, og at jeg har fået de børn jeg skal have. Men puha, alting tager jo sin tid, og det er tit at ens planer bliver ændret på 0,5 så jeg håber ikke på noget. Har da nogle mål, som fx færdig med uddannelse og fundet job, men ellers ved jeg det ikke 🙂 

15. Sjove oplevelser?

Dem har jeg mange af. Ved slet ikke hvor jeg skal starte 🙂 Har været på en masse sjove ture med veninderne de sidste par år, som virkelig betyder meget for mig. 

16. Teenageidol?

Jeg tror ikke jeg som sådan havde et Idol. Jeg gik aldrig vildt meget op i en bestemt kunstner eller sådan noget. Den eneste jeg kan komme i tanke om er måske Niarn. Hans musik er fantastisk, hans musik brugte jeg meget til at støtte mig til da jeg var ung.

17. Fritidsinteresser?

Jeg har en del. Jeg bruger min tid på bloggen, gadgets, skønhedsprodukter, makeup, anmeldelser, blogs, webshops, fotografering, læsning, boligindretning, lave smykker, tegne og male. Dog er der en del af det som jeg er mindre aktivt med end andre 😉

18. Livret?

Indtil jeg var 18 var min livret lasagne. Men nu er det blevet Sushi. Jeg får det måske hver anden måned, men det er virkelig godt og jeg elsker det. Guf! 

19. Ynglingsdyr?

Katte. Det har det været lige siden jeg har været helt lille, og de er ikke kun mit ynglings dyr men en passion for mig. Jeg går rigtig meget op i katte, samler på ting med katte på, og forguder mine to englebasser herhjemme. 

20. Din længste ferie?

Jeg kan ikke huske min længste ferie, det er ved at være mange mange år siden. Sidst jeg var på ferie var vidst i 2010 eller 11, hvor jeg var på Gran Canaria i en uge. Det var virkelig lækkert!

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Quiet Please....